IKKJE GI OPP!

Ein dag i pausa på jobben vart det omtala ein blogg eg ikkje hadde høyrt om. Vel heime måtte eg finne meir ut om denne dama, eller Slagdama som ho kallar seg. Dette skriv ho om seg sjølv:

Jeg er født og oppvokst i Brattvåg på Sunnmøre. Yngst av fire søsken. Flyttet da jeg var nitten år til Oslo for å begynne å studere. Seks år senere gikk jeg ut fra Universitetet i Oslo med hovedfag i historie. Har siden 2001 arbeidet i forlaget Cappelen Damm. Jeg var forlagsredaktør og på full fart fremover i livet den dagen i 2005, da jeg fikk et alvorlig hjerneslag og ble satt tilbake til start. I bloggen min skriver  jeg om utfordringer jeg har møtt og møter, og som jeg takler på ulikt vis.

Inne på bloggen til Ragnhild fant eg noko ho hadde skreve om ei anna dame. Eg har fått lov av henne å dele det med dokke. Besøk Ragnhild sin blogg og bli med henne på reisa frå då ho fekk slag og framover...

............................................................................................................

Danske Rosa Abrahamsen var 26 år gammel og mor til to små barn da hun ble hardt rammet av polio i 1952.  Åndelige verdier, var Rosa Abrahamsens svar på spørsmålet om hva livsmot er. Hun var da handikappet. 

Svaret  hennes kom som en ildkule mot meg. Hun hadde bare førlighet i høyre arm og et par fingre, men lå i respirator ellers. 

Hva har jeg og klage over, når hun beholdt sånt livsmot, tenker jeg. I 1956 skrev hun diktet ”Du skal”, som kom ut i diktsamlingen «De Store Skibe».

DU SKAL

Hvis du vækkes en morgen,

og alt er gråt,

Og du selv synes øde og tom,

Og alt synes galt, som i går

var godt

skal du stanse og tænke dig om.

Det nytter jo ikke, du fabler dig til

et blændværk du tror at forstå,

for inderst ved du, at

drømmernes spil

er en tåge, du aldrig skal nå.

Fortaber du dig i en sorgfuld rus

over ting, som en gang er hændt,

skal du prøve at se, at i nettopp

dit hus

har den skjønneste lykke brændt.

Og ser du en regndråbe falde

lidt tungt,

skal du tænke på sollysets spil,

og føle dit hjærte – så levende

ungt –

blot ved tanken om – du er til.

Du skal lære at se at nettopp

de ting,

du så ofte i hastværk forlod

var bitte små led i en lykkering

-   en kæde du aldrig forstod.

Du skal prøve at smile, når alt

går imod,

du skal lære at smile i sorgen,

da vil du se at den aften blev god,

som begynte en smertefyldt

morgen.

--------------------------------------------------------------

Rosa døde i 1964.

Jeg har bare ett råd å gi til deg:

Gi aldri opp.