Danske Rosa Abrahamsen var 26 år gammel og mor til to små barn da hun ble hardt rammet av polio i 1952. Åndelige verdier, var Rosa Abrahamsens svar på spørsmålet om hva livsmot er. Hun var da handikappet.
Svaret hennes kom som en ildkule mot meg. Hun hadde bare førlighet i høyre arm og et par fingre, men lå i respirator ellers.
Hva har jeg og klage over, når hun beholdt sånt livsmot, tenker jeg. I 1956 skrev hun diktet ”Du skal”, som kom ut i diktsamlingen «De Store Skibe».
DU SKAL
Hvis du vækkes en morgen,
og alt er gråt,
Og du selv synes øde og tom,
Og alt synes galt, som i går
var godt
skal du stanse og tænke dig om.
Det nytter jo ikke, du fabler dig til
et blændværk du tror at forstå,
for inderst ved du, at
drømmernes spil
er en tåge, du aldrig skal nå.
Fortaber du dig i en sorgfuld rus
over ting, som en gang er hændt,
skal du prøve at se, at i nettopp
dit hus
har den skjønneste lykke brændt.
Og ser du en regndråbe falde
lidt tungt,
skal du tænke på sollysets spil,
og føle dit hjærte – så levende
ungt –
blot ved tanken om – du er til.
Du skal lære at se at nettopp
de ting,
du så ofte i hastværk forlod
var bitte små led i en lykkering
- en kæde du aldrig forstod.
Du skal prøve at smile, når alt
går imod,
du skal lære at smile i sorgen,
da vil du se at den aften blev god,
som begynte en smertefyldt
morgen.
--------------------------------------------------------------
Rosa døde i 1964.
Jeg har bare ett råd å gi til deg:
Gi aldri opp.
