søndag 21. august 2011

Tung tids tale


Den siste rosa i hagen min- 
til minne om alle dei som mista livet så tragisk 22.07.11
.....................................


Det heiter ikkje: eg - no lenger.
Heretter heiter det: vi.
Eig du lykka så er ho ikkje lenger
berre di.
Alt det som bror din kan ta imot
av lykka di, må du gi.

Alt du kan løfte av børa til bror din,
må du ta på deg.
Det er mange ikring deg som frys,
ver du eit bål, strål varme ifrå deg!

Hender finn hender, herd stør herd,
barm slår varmt imot barm.
Det hjelper da litt, nokre få forfrosne,
at du er varm!



- Halldis Moren Vesaas -

13 kommentarer:

  1. Ser ut som om det diktet rørte mange av oss i dag <e

    SvarSlett
  2. Å ja Sigrid, et kjent å kjært dikt, og vi skal ta til oss hvert eneste ord og huske dem som viktige :-)

    SvarSlett
  3. Et nydelig dikt, Sigrid!
    Klem
    Lise

    SvarSlett
  4. Ja det er fint!
    Mange som trenger trøst og omtanke nå!

    Klem,

    SvarSlett
  5. Viktig og stadig aktuelt dikt. Og nydelig rose!
    En klem til deg fra meg.

    SvarSlett
  6. Vakker og rørende!
    Gode ord i det diktet. Måtte vi bare klare å leve opp til det! -Margit-

    SvarSlett
  7. Takk for at du deler - håpar på rolege dagar for alle framover.
    Klem

    SvarSlett
  8. Et nydelig dikt og så aktuelt.
    Og mange vil trenge støtte og varme lenge ennå .
    Vi må ikke glemme...
    Klem :)

    SvarSlett
  9. Så vakre ord -

    Varm klem til deg min venn med ønske om en god uke!
    ~ Lokki

    SvarSlett
  10. Så vakkert dikt!
    Takk for at du deler det med oss:))
    Ønsker deg ei fin dag!

    SvarSlett
  11. Fine HMV, ho har skrevet så mange gode dikt, og takk for at du deler både den siste rosa og dette vakre diktet *♥*

    SvarSlett

Koseleg med ein kommentar ;-)
(måtte diverre stenge for anonyme då det kom så masse spam)